Undersøgelse
Jeg tilbyder psykologiske undersøgelser, hvor jeg har særlig viden og erfaring:
- Undersøgelser af børn og unges kognitive, personlighedsmæssige og sociale ressourcer med henblik på afklaring af deres behov og kompetencer. Eksempelvis børnesagkyndige undersøgelser, neuropsykologiske undersøgelser eller børne undersøgelser.
- Pædagogiske-psykologiske undersøgelser af skolemæssige og sociale funktioner med henblik på at tilrettelægge en hensigtsmæssig hverdag for barnet/den unge.
- Udvikling og beskrivelse af specifikke pædagogiske metoder til brug for barnet/den unge i og uden for hjemmet.
Rådgivning
Min terapeutiske refenceramme er den kognitive terapi som indeholder følgende elementer:
- Kognitiv Terapi er en terapiform, som har vist sig at være virksom i forhold til mange forskellige psykiske lidelser. Her kan nævnes f.eks. angsttilstande og depressioner.
- Der arbejdes med klientens tanker i forskellige situationer ud fra den betragtning, at tanker, følelser og adfærd hænger uløseligt sammen.
- Der arbejdes med redskaber, der har vist sig at være til stor hjælp i forhold til mange forskellige psykiske lidelser.
- Der aftales hjemmeopgaver, som udføres i tidsrummet mellem samtalerne.
- Der aftales en tidsperiode for omfanget af terapien.
Jeg tilbyder samtaleforløb/terapi til børn, unge og voksne bl.a. inden for følgende områder:
- Ved tab af nærtstående familiemedlem eller ven.
- Ved livskriser som skilsmisse og parforholdskonflikter mv..
- Ved bekymringer i forbindelse med ens barns trivsel.
- Ved stresssituationer.
- Ved ensomhed og følelsen af manglende mening med livet.
- Ved angst.
- Andet.
Jeg tilbyder samtidig rådgivning i forbindelse med opdragelsesspørgsmål og samspilsmønstre i familien.
Kurser & supervision
- Supervision til enkeltpersoner og grupper inden for forskellige faggrupper
- Specielt tilrettelagte kurser tilpasset forskellige faggrupper i sammenhæng med undervisning eller behandling af elevgrupper med særlige behov
Undervisning
Foredrag tilbydes til foreninger, skoler, institutioner mm.
Emner:
- Neuropsykologi og neuropædagogik
- Kommunikation med forældre
- Hjernens opbygning og organisation.
- Kognitive funktioner.
- Børn med erhvervet hjerneskade: Udfordringer, opdragelse, undervisning.
- Børn med neurologiske forstyrrelser (f.eks. ADHD, epilepsi, CP, rygmarvsbrok, Tourette)-:Udfordringer og muligheder i hjem, skole og institution.
Undersøgelser:
En neuropsykologisk undersøgelse er en vurdering af sammenhængen mellem barnets/den unges tænkning og adfærd og viden om hjernens udvikling og funktion.
Det er relevant at få lavet en neuropsykologisk undersøgelse, når eventuelle andre undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad har kunnet belyse de aktuelle vanskeligheder. Det er relevant at få lavet en neuropsykologisk undersøgelse, når et barn ikke udvikler sig som forventet, når der er mistanke om neurologiske dysfunktioner eller hvis barnet har en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Det er relevant at få lavet en neuropsykologisk undersøgelse når et barn har meget svært ved at koncentrere sig eller ved at begå sig blandt andre børn
Undersøgelser af børn hos en privatpraktiserende psykolog er en mulighed, der supplerer andre undersøgelser indenfor skolevæsen eller sygehuset.
En børneneuropsykologisk undersøgelse omfatter oplysninger fra forældre, pædagoger/lærere eller andre som kender barnet godt samt observation og testning af barnet. Oplysningerne vurderes og samles i en konklusion med forslag til handlinger.
Samtaler:
Børn, unge og forældre kan sammen eller hver for sig få en enkelt eller en række
samtaler. Udgangspunktet vil almindeligvis være et ønske om forandring i hver- dagen. Mit fokus er fremadrettet, dvs. hvad personen har brug for at lære for at komme videre i sit liv. Der er altid andre handlemuligheder end dem man er kørt fast i. Hvor der er en vilje er der en vej!
Børn og unge kan som voksne komme i en krise, hvor der er brug for støttende samtaler eller et terapeutisk forløb hos en psykolog. Ud fra en kognitiv terapeutisk vinkel kan jeg tilbyde samtaler med barnet/ den unge selv eller med forældrene. Samtalernes formål er at udvikle og træne den sociale forståelse og opnå bedre selvværd.